Ingen kunne se
hvad der ville ske
og alt hvad vi har gjort
betyder ikke spor nu
ingen ord kan nå
umuligt at forstå
den værste skyld er den,du ik ’ kan skyde på

ikke nok med jeg ku ’ ha ’ siddet på den strand
jeg har venner som jeg ved blev ramt
vi bruger så meget tid på at bekæmpe hinanden nu
sig mig hvad ville der ikke sket hvis vi glemte hinanden nu
og der er børn der mangler en mor nu
tænk at tingene kan se så sort ud
ufatteligt udi det ekstreme
verden vender når du mindst venter det

det er det ansvar
skæbnen den ta´r
når hvadend vi gør
hverken gør til eller fra
når det rammer
ramler det her
for det minder os om
hvor små vi er

så mange gange før
kunne man sige sig selv hvorfor
hvad der kunne ske
når vi lever nu og her
der er en konsekvens
af alle ting vi gør
men meningen er svær
at finde lige her

så homie hør der er en tid hvor man må bryde rammen
flyd sammen,når tingene de bryder sammen
kære ven jeg ved at du fornemmer det
verden vender når du mindst venter det

det er det ansvar
skæbnen den ta´r
når hvadend vi gør
hverken gør til eller fra
når det rammer ramler det her
for det minder os om
hvor små vi er

man tror det ikke når man ser hvad man ser
og der findes ingen manual til de følelser som det gi´r

glem dig selv
vi be ’r for hver en sjæl
om det med panden i gulvet eller med hovedet på hæld
man kan kun tage ved lære -
hvis man tager affære min ven
situationen ekstrem men intentionen er ren

det er det ansvar
skæbnen den ta ´r
når hvadend vi gør
hverken gør til eller fra
når det rammer
ramler det her
for det minder os om
hvor små vi er